Show 2015

SHOWGRUPPEN 2015

Årets tema var tempelriddere. Læs her hvordan en af deltagerne synes om årets show.

 

Årets tema var temeplriddere og det var første år jeg deltog i showgruppen og sikke et fantastisk og lærerigt hesteår!

Jeg havde kun haft min hest i ca halvandet år, og vi var stadig ved at finde hinanden. Min frieser havde tidligere været misforstået i ridningen og var derfor lidt panisk og nervøs under rytter. I de to første shows til henholdsvis dysrskuet i Gl. Estrup og dyrskuet i Horsens var det kun muligt at trave i programmet. Det sidste show var Herning landsskue og blev et vendepunkt! Vi galopperede ud af banen i fuld galop og nød det begge i fulde drag, tilliden var nu lagt. Fra vi påbegyndte træningen til selve showsene var afholdt, skete en kæmpe udvikling mellem mig og min frieser, vi fik opbygget noget af et tillidsbånd og siden er der sket mirakler i ridningen og indenfor dressur konkurrencer.

Når man er afsted gennem en weekend med sin hest, så går man op og ned af den gennem hele døgnet, du nusser og pusser omkring den og får bare et helt særligt bånd til den.

Når det så er sagt… De skønne mennesker der er i Frieser midt, har fået en stor plads i mit liv. Vi mødes også i andre forbindelser uanset alder. De sødeste, kærligste og mest underholdende mennesker, der tog så godt i mod mig og min hest, dem ville jeg ikke være foruden, og derfor er jeg stadig medlem af frieser midt.