Show 2016

Årets tema var helte og skurke fra forskellige film.

Læs her hvordan en af deltagerne synes om årets show.

 

SHOWGRUPPEN 2016

Vi havde 4 motorcrosser med i årets shows , så det var en udfordring for hest og ryttere. Alle skulle lige vænne sig til larmen og hestene tog det rigtig pænt da de lige havde set motorcross cyklerne an.

 

Vores mening med at have motorcrossere med i showet var at vi gerne ville vise at frieserhesten er utrolig nem at arbejde med og den vænner sig hurtigt til noget nyt og "farligt". Den vælger at stole på sin rytter.

 

Showdeltagerne var delt op i skurke og helte og der blev trænet flittigt i hver sin kategori, hvorefter holdene blev samlet til en hel enhed. Heltene skulle fange skurkene og presse dem ud af banen.

 

Vi startede vores første show i Gl Estrup til landbrugsmessen. Her overnattede vi i campingvogne og telte. Havde nogle rigtig sjove aftener hvor der ikke blev sparet på de våde varer. Vores shows gik rigtig godt i de 2 dage vi var der og vi fik rigtig meget ros fra publikum og ikke mindst pga vores crossere. Publikum var begejstret for samarbejdet mellem hest og crosser.

Herefter deltog vi på Horsens dyrskue, hvor vi havde delt os lidt op. Nogle kunne deltage begge dage og nogle kun en dag. Igen gik vores shows godt og der var masser af ros fra publikum.

Dernæst var det Herning landsskue hvor vi havde lejet et stort hus på landet med swimmingpool og hyggede os når der var tid til det, og sidst men ikke mindst, blev vi inviteret til Vilhelmsborg og lave show til deres 25 års jubilærum og afslutning på em i dressur, springning og military for ponyer. En fantastisk oplevelse.

 

Alt i alt, gik alle shows godt og vi fik meget ros. Publikum overalt synes at det var modigt af os at deltage med crosserne. Og ja det er det også, men det kan lade sig gøre, når man har en frieser. :-)